KFUM Spejderne Nydam Distrikt

Familiespejder

Familiespejder er en enhed i gruppen der består af familier – det vil sige børn og voksne.

Målgruppen for familiespejder er familier, der har børn mellem 3 – 6 år. Familiespejderenheden kan for eksempel inddeles i kuld efter børnenes alder eller interesser.

Familiespejder tager udgangspunkt i emnerne natur, leg og oplevelse. Familiespejder er fælles oplevelser for hele familien, gennem aktiviteter for børn sammen med deres forældre.

Vi har samlet informationer for nye familiespejdere i en folder. Du kan læse med her.

Naturliv for småbørnsfamilier

Naturliv for Småbørnsfamilier er et landsdækkende samarbejde mellem KFUM-Spejderne, Ungdommens Røde Kors og Natur&Ungdom. Formålet med projektet er at give flere danske børn og deres familier mulighed for at få glæde og gavn af naturen. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Friluftsrådet.

Alle KFUM-Spejdernes familiespejderenheder kan nyde godt af det aktivitets- og hvervningsmateriale, der skabes i dette projekt.

Læs mere om projektet og hent inspiration til familiespejderarbejdet her.

Kilde: KFUM Spejderne i Danmark {spejdernet.dk}